Funktioner i ZimSystem
Find de funktioner, du har brug for. Åbn en gruppe for at læse om de enkelte værktøjer.
Vi hjælper med opsætningen. Funktioner afhænger af aktiverede moduler, rettigheder, udstyr og leverandøraftaler. Integrationer og tjenester kan koste ekstra.
Kasse og betaling
Salg ved kassen, telefonordrer, borde, betaling, pant og kvitteringer.
Kassesystem
Opret ordrer, vælg tilvalg, og modtag betaling ved kassen med understøttelse af differentieret moms. Find tidligere ordrer i ordrehistorikken, og udskriv, ret eller refundér dem.
Telefonbestillinger
Find kunden, genbrug oplysninger, og registrér bestillingen med tidspunkt for afhentning eller levering. Med Maxtel telefoni vises kundens oplysninger, når telefonen ringer.
Borde og åbne ordrer
Indret bordplanen, håndter reservationer, og del eller saml bordkladder under serveringen.
Rabatter
Brug rabatkoder, hurtigrabatter og manuelle ordrerabatter. Sælg rabatkoder med fast eller valgfri værdi i webshoppen og ved kassen, og køberen får koden på email.
Betalingsformer
Modtag kontanter, kortbetaling via understøttede terminaler, MobilePay anmodninger og delte betalinger. Erhvervskunder kan betale på faktura, og kontantbeløb kan afrundes til nærmeste 50 øre.
Pant
Markér flasker, dåser og andre produkter som pantprodukter. Der gives aldrig rabat på pant, og personalet kan tage pant retur og refundere den med få tryk.
Kvitteringer og køkkenboner
Udskriv kvitteringer, kopier, køkkenboner, følgesedler og pakkelister via tilknyttede printere eller browseren. Efter salget bliver personalet spurgt, om kunden ønsker en kvittering.
Webshop og bestilling
Produkter, bestilling, reservationer og kundernes egne oplysninger.
Produktkatalog
Vis produkter med billeder, kategorier og valgmuligheder i en webshop til mobil, tablet og computer.
Varianter og tilvalg
Lad kunderne vælge varianter, tilvalg og kombinationer til deres bestilling.
Afhentning og levering
Tilbyd ledige datoer og tider med de leveringsområder, gebyrer og bestillingsgrænser, du fastlægger.
Kundeprofiler
Gem kundernes kontaktoplysninger, leveringsadresser, sprogvalg og ordrehistorik i deres profiler.
Bordreservation
Lad gæster booke en ledig tid, få bekræftelse og ændre eller aflyse efter dine reservationsregler.
Leveringssporing
Vis kunderne leveringsstatus, forventet ankomst og et kort, når leveringssporing er aktiveret.
Kundernes vurderinger
Indsaml kundernes vurderinger efter levering, og brug dem til at følge op på oplevelsen.
Anmodninger om retur
Lad kunder anmode om retur via deres ordrelink, og følg sagerne i en fælles returoversigt.
Ordrer og levering
Klargøring, kapacitet, chauffører og beskeder om ordrer.
Ordreoversigt
Følg indgående ordrer, betaling og klargøring i personalevisninger med tilpassede vinduer og kolonner. Skift ordrens status med ét tryk, eller lad ordrer afslutte automatisk.
Ændringer og refundering
Se ordrens indhold, historik og betalinger, og håndter ændringer, annulleringer eller refunderinger trin for trin efter dine rettigheder. Kolleger kan ikke overskrive hinandens ændringer i samme ordre.
Kapacitet og bestillingstider
Tilpas bestillingstider, produkttilgængelighed og dagens tidsrum til det, personalet kan nå. Planlæg lukkedage, og vælg hvilke produkter der stadig kan bestilles.
Fordeling af leveringer
Tildel ordrer til leveringsbiler, sæt dem i kø efter leveringstid, og følg dagens leveringer på et livekort. Se hvornår bilen er tilbage, og send beskeder til chaufførerne.
Chaufførens værktøjer
Giv chauffører navigation og leveringsbeskeder, livesporing samt mulighed for at pause ruten og markere ordrer som leveret.
Beskeder om ordrer
Send automatisk ordrebekræftelser og opdateringer via email samt opsatte SMS beskeder og personalenotifikationer.
Produkter og lager
Vareoplysninger, indkøb, lagerbevægelser og optælling.
Vareoplysninger
Tilpas billeder, kategorier, priser, moms, sammensætninger og tilgængelighed efter afdeling eller tidsplan. Opret produkter trin for trin, og ret flere produkter på én gang.
Lager og enkelte enheder
Følg antal, placeringer og registrerede produktenheder med stregkodescanning og etiketter.
Indkøb og varemodtagelse
Opret indkøbsordrer til leverandører, og registrér varerne, når de ankommer.
Placeringer og flytninger
Organisér lagerplaceringer, og registrér flytninger mellem dem.
Lageroptælling
Registrér åbningsbeholdning, og optæl lageret for at afstemme registrerede antal med varerne på hylderne.
Retur og service
Håndter retursager med produktenhedens historik, ansvarlige medarbejdere og producentoplysninger.
Kunder og fakturaer
Kundeoplysninger, tilbud, fakturaer og kreditnotaer.
Kundeoplysninger
Find kundens kontaktoplysninger, adresser og ordrehistorik, og se de emails, kunden har modtaget, med årsagen når en email ikke kunne leveres.
Erhvervskunder og leverandører
Saml virksomhedskontakter, roller som kunde eller leverandør, faktureringsoplysninger og driftssteder.
Tilbud og accept
Send tilbud med versionshistorik, følg kundens svar, og opret ordrer fra accepterede tilbud.
Fakturaer og kreditnotaer
Håndter fakturaer, kreditnotaer, udeståender og betalinger. Fakturér en ubetalt ordre til en erhvervskunde fra kassen, og kreditnotaen sendes på email, når en faktureret ordre refunderes.
Digitale ordrer
Registrér modtagerens email til digitale ordrer, og vejled om separate bestillinger, når produktkombinationer kræver det.
Medarbejdere og planlægning
Adgang for medarbejdere, stempelur, vagter, oplæring, projekter og egenkontrol.
Medarbejdere
Administrér medarbejdere, invitationer og adgang til arbejdsopgaver.
Vagtplan og fremmøde
Planlæg vagter, se fremmødehistorik, og tilpas regler for fremmøde.
Stempelur
Medarbejderne stempler ind og ud med en PIN kode på afdelingens stempelur. Begræns indstempling til bestemte tider eller arbejdsstedet, godkend afvigelser, og følg hver medarbejders saldo for arbejdstid.
Kalender
Del begivenheder, reservationer, lukkedage og planlagt arbejde i farvekodede kalendere for virksomhed, afdeling og medarbejder.
Projektplanlægning
Organisér opgaver, milepæle, afhængigheder og ansvar med tidsplaner og oversigter over arbejdsbelastning.
Projektfiler og gennemgang
Invitér deltagere, del filer og leverancer, og saml vurderinger, før projektet afsluttes.
Egenkontrol
Opbyg egenkontrol med risikovurderinger, planlagte opgaver, daglige registreringer og rapporthistorik.
Oplæring
Guidede ture lærer medarbejderne POS, ordreoversigten og ordrehåndtering på de rigtige sider i en sikker øvelsestilstand. Tilføj egne oplæringsdokumenter til hver rolle.
Rapporter og adgang
Statistik, kasser, salgsregistrering, betalingssikkerhed og adgang.
Statistik
Se grafer og bagvedliggende tal fordelt på virksomhed, afdeling og periode, og saml produktsalg i produktfamilier.
Assistent
Spørg assistenten om dine tal, åbn eksisterende statistik, og få understøttede ændringsforslag med forhåndsvisning og adgangsstyring.
Kasseåbning og afslutning
Åbn og luk kasser, tæl kontanter op på skærmen, registrér kontanter til banken med en kvittering, og se kontantbevægelser for hver kasse.
Salgsjournal og SAF-T
Se salgsjournaler, X/Z rapporter og eksport til SAF-T for hele virksomheden i de opsatte danske salgsregistreringsforløb.
Betalingssikkerhed
Personalevisningen advarer, når en kortbetaling bliver afbrudt, eller en betalt ordre mangler i salgsregistreringen, og guider personalet til at gennemføre salget eller refundere kunden.
Rettigheder
Bestem, hvilke sider og handlinger medarbejdere kan bruge i deres virksomheder og afdelinger. Brugere kan beskytte deres login med en kode fra en godkendelsesapp.
Personlig menu
Hver bruger kan ordne menuen ved at trække i punkterne og tilføje genveje til de sider, de bruger mest.
Flere afdelinger
Administrér afdelinger med egne produkter, åbningstider, udstyr og indstillinger under samme virksomhed.
Ejerskab og eksport af data
Din virksomhed ejer sine kundeoplysninger og alle øvrige data, den gemmer i ZimSystem. Du kan bede om at få data eksporteret og tage dem med ved et systemskifte. Der er intet gebyr for at forlade ZimSystem.
Integrationer og udstyr
Betalingstjenester, Wolt, leveringsportaler, e-conomic, webshopindhold og udstyr.
Kort og MobilePay online
Tilbyd onlinebetaling gennem understøttede integrationer med Frisbii og Vipps MobilePay, når de er aktiveret for afdelingen.
Integration med e-conomic
Tilpas konti, moms og kladder, og automatisér klargøring af posteringer og afstemningsdata i opsatte forløb. Revisoren godkender og afslutter bogføringen i e-conomic.
Integration med Wolt
Forbind din restaurant på Wolt, så ordrer fra Wolt kommer ind i ordreoversigten, hvor personalet accepterer dem, eller de accepteres automatisk. Accepterede ordrer udskrives i køkkenet og registreres som salg, og din eksisterende menu på Wolt kan knyttes til dine produkter.
Andre leveringsportaler
Registrér ordrer fra Just Eat, Foodora og andre leveringsportaler i ordreoversigten, så de indgår i salgsregistreringen og rapporterne.
Indhold og udseende
Redigér webshoppens sider, layout og tema, så de passer til din forretning.
Samtykke og nyhedsbreve
Send email og SMS nyhedsbreve med kundens samtykke, og håndter præferencer pr. kanal. Webshopbesøgende kan vælge valgfrie cookies til statistik og marketing, og du kan forbinde Google Tag Manager og Meta Pixel for at måle webshoppens salg.
Terminaler og printere
Tilslut understøttede betalingsterminaler, bonprintere og kasseskuffer. Knyt hver kasse til sin computer, og lad installationsprogrammet opsætte printeren og teste kasseskuffen.